Projektet nærmer sig med raske skridt – næsten – en afslutning. Her er billeder fra sidst i juli til nu – bemærk venligst postkassen! Vi er midlertidigt sat lidt tilbage pga. regn, men det er da bestemt til at se en ende på det hele. Vi skal på sigt have hvidt stakit, rosenbue og klatreroser, men…et skridt ad gangen

Vi har længe kigget på et bakket, ukrudtsbevokset område foran terrassen. Martin kom og hjalp en aften og nu er der sået græs! Dejligt!

Vi har sat sorten Sofia i det ene højbed og her har kartoflerne det altså godt! Vi fik lagt dem lidt sent, men kan begynde at høste nu…de er så fine; faste og smager godt.

Igen i år kan vi glæde os over tårnfalkeunger i kassen på gavlen. Der er, så vidt vi kan se, tre af slagsen.

Hvis nogen har et bud på, hvorfor ungens næb er kort for oven, vil vi meget gerne vide det. Er det knækket/skadet eller er det blot ikke vokset ud endnu?

Det lille pus sad på fodrepladsen lææænge og kunne ikke rigtig finde ud af at flyve væk…

Selvfølgelig skulle vi lave hyldeblomstsaft; det var hyggeligt at gå ud tidlig morgen og plukke blomsterne for så at hjælpes ad med at få det hele sat over at trække.

To gode remindere: 1) Når saften sies gennem et klæde, bør det dryppe af af sig selv; der skal ikke klemmes, for så kommer saften til at smage for meget af citron (synes jeg). 2) Kom en mængde svarende til, hvad der skal i yndlingskanden, i en frysepose og kom det i fryseren. Når gæsterne kommer, kommes den frosne klump saft i kanden, der hældes vand over og inden længe (og der går ikke længe!) er klumpen smeltet og der er dejlig kold hyldeblomstsaft. Du undgår atamon og suspekte, støvede flasker på hylder.

Jeg synes lige I skulle se dette: Et fantastisk syn! Det er alle selvsåede planter fra sidste år, som på trods at frost og sne støt og roligt har vokset sig frem. Guldvalmuer holder rigtig godt i buketter indendørs, men jeg skal da helt sikkert også have et kæmpe bed med dem igen næste år!

Eller… jeg ved ikke om det var det, Tilde havde i tankerne. I hvert fald fik jeg dette lille, fine laurbærtræ i Fars Dags gave.

Nu må vi se om det kunne tænke sig at gro her på Hyldelund og gøre sig nyttigt, når der skal laves ribbensteg, kødsovs og mange andre gode sager!

Så fik vi endelig taget fat på anlæg af græsplænen i det sidste stykke foran huset.

Den mislykkede trappe blev fjernet og Michael kom i gang med at fjerne de værste tidsler og mælkebøtter i det jordstykke, der skal blive til græsplæne.

Derefter var det bare hårdt arbejde med at flytte jord og få det planet ud.