Vi syntes det lød for dyrt at få slebet og oliebehandlet vores trægulv… og med vores langvarige håndværksmæssige baggrund kunne det jo ikke være så svært… eller…
Svært var det sådan set heller ikke… det tog bare en hulens tid… ikke noget mærkeligt i, at gulvsliberen tager sig betalt for arbejdet!

Her er de tre maskiner der skal bruges for at kunne løse opgaven. Til venstre har vi frøken Gulvsliber som har en valse med sandpapir. Den tager alle de grove ujævnheder i gulvet. I midten har vi fru Polérmaskine som både kan slibe rigtig fint og som man også bruger til at køre olien ned i gulvet med. Til sidst har vi gamle gnavne hr. Kantsliber som med en infernalsk larm snurrer rundt og skulle kunne slibe kanterne fint (vi lærte det aldrig og måtte bruge far Toms excenter-sliber).

Michael igang med finslibningen.

Her ruller Pernille et godt lag olie på gulvet. Vi har valgt Trip Traps Mesterolie Natur, så gulvet kommer til at fremstå gyldent.

Her kan du se gulvet før og efter olieringen.

Pernille prøver at efterligne pudsemaskinen…





















