…måske for at gøre sit hus færdigt? Men der er jo også en grund til at vi er flyttet på landet: Den gode plads udendørs (som dog de sidste par dage har været præget af en særdeles ubehagelig lugt, som vi håber ikke varer resten af sommeren!!)
I torsdag skulle vi have haft besøg af en anlægsgartner – Jens Ravnholt – som desværre måtte haste til en sprungen vandledning i Ulbølle i stedet for at besøge os. Vi skal mødes i den kommende uge i stedet og se om ikke vi i fællesskab kan få lagt en plan for haven.
Vi vil bl.a. gerne have en mere jævn græsplæne; p.t. er der mange buler og furer efter maskiner og det gør det lidt besværligt at slå græs og direkte livsfarligt f.eks. at spille bold eller lignende (for det gør vi nemlig RET tit!!).
Forhaven skal ret hurtigt blive præsentabel og det skal være muligt at parkere en bil uden at det føles som markræs! Og så vil vi gerne i gang med urte- og frugthave inden alt for længe.
DR laver et program, Ønskehaven, og i den forbindelse har de lagt et have-tegneprogram på nettet, så man kan tegne sin egen have, som man gerne vil have den.
En lille del af haven har vi forsøgt at tegne – programmet er ret nemt at bruge, men man kan dog ikke gemme sine tegninger, hvilket er ret irriterende. Men her kan I se vores urtehave med et lille skur og plantebord:
