Sådan forhindrer man effektivt at arbejde på huset

Posted on

Som mange af jer har bemærket, så er det ikke fordi der er sket sååå pokkers meget på vores hus den seneste tid… :)

For det første, så valgte Pernille at skifte sit job som lærer ud med en stilling som tilsyntekniker hos Fødevarestyrelsen… og ja, det er dem med smiley’erne. Hun startede d. 1 septemper og er rigtig glad for det, men hun har også været ualmindelig træt når hun kom hjem fra arbejde.

Og her har vi så grund nummer to til at vi ikke får lavet noget på huset. Lige efter Pernille var startet på sit nye job fandt vi ud af at hun er gravid… ja, helt bag på os kommer det jo ikke, men timingen var ikke helt perfekt… :) Midt i april skulle der gerne dukke en lille ny hyldelunder op.

For at fuldende de mange forandringer har jeg såmænd også fået nyt arbejde. Den 1. december starter jeg hos Point Zero som er et hosting-firma der passer andre firmaers servere.

Heldigvis havde vi besøg af Pernilles forældre i weekenden og her fik vi vist taget en lille smule hul på de sidste småting der stadig mangler på huset. Det var meget tiltrængt da vi simpelthen var gået i stå og eftersom vi har planlagt at holde jul her i huset sammen med familien, så SKAL det være færdigt nu!

I morgen vil jeg få taget lidt billeder, så i allesammen kan se, hvor langt vi er kommet og ikke mindst, hvad der mangler.