Vi er her stadig…midt i rodet :)

Posted on

Ja, nu er det jo efterhånden år og dag siden vi sidst skrev. Vi er ikke blevet væk. Vi har ikke givet op og har forladt skuden. Men vi er trætte og også lidt stressede. Der svæver en deadline over vore hoveder – nærmere bestemt 1. oktober, hvor vi gerne skulle have huset bedømt og lånet helt på plads – og vi har alle bolde i luften på én gang.

Det er fristende her at opliste alt det, vi mangler, for at få et overblik, men det er uhyre uinteressant. Derfor skal I bare vide, at selvom ukrudtet står i en kæmpes knæhøjde, der ligger fire døre i stuen og vi ikke er klar til at få sat trappen op, som kommer i næste uge, så er der nu efter et år endelig malet loftsbjælker og vindueskarme! Ja, det kan de ammende i familien i hvert fald glæde sig over – det er død-træls at glo på en klatmalet bjælke i længden!

Ovenpå er der nu styr på rumopdelingen og samtlige vægge er også næsten lukkede. Der er så småt begyndt på spartling, bl.a. i Tildes værelse – tak Maja :)

Michael har i dag malet en god del af de små “helligdage” vi havde udenfor på huset, der er lagt lidt flere sten på terrassen, og de to bede foran huset er nyligt luget, og der er kommet busk og blomst!

Det er småt med billeder, men et par stykker skal I da have…der kommer nok lidt flere til inden længe :)

OG: Al hjælp er velkommen…om det så bare er aftensmad en dag ;)

DSCF1968
Mor Jytte var og hjælpe med bjælkerne, stolpen og vindueskarmene. Det er SÅ fint nu :)

IMG_2058
Vi er nået lidt længere med kvisten end billedet viser, men dette var det billede der var! Men altså kvisten!

IMG_2079
“Åh jo, det er rigtig nok: Her ude på landet trækker vi hønsene ned om ørerne, når det er koldt…siger mor…”