Lugeriet må have en ende! Så vi har nu endelig fået luget, revet, revet, revet og trumlet, vandet, revet igen OG sået græs på det ene af de to jordstykker, der skal udgøre vores forhave. Nu venter vi bare spændt på, at græsset kommer op; gerne før ukrudtet! Men nu ser vi 
Michael og Tilde i fuld gang…stokrosen er blevet flyttet til bedre omgivelser
Lige et billede, der viser meget godt, hvad vi er oppe imod.
Jordstykket i forgrunden står for tur snarest
I de to stuer har gulvet aldrig fået den rigtige behandling. Vi overså nemlig lige den detalje, at når et nyt gulv er færdigslebet, skal det vaskes i trærens, inden man kan give det olie. Så vi gav bare gulvet olie oveni al pudse-støvet (eller altså, vi havde jo lige tørret det over med vand). Det resulterede i, at gulvet fik skjolder, hvis vi spildte vand eller andet.
Gulvet i køkkenet ordnede vi med det samme, da vi opdagede det, for der er stor belastning på gulvet i køkkenet.
Nu skulle stuerne have; mens det er varmt og vi bare kan være ude. Det tilrådes nemlig, at man ikke går på gulvet i 4-7 dage efter behandlingen.
Er arealet over 15 kvm, anbefales det i øvrigt også at bruge en maskine til formålet, men jeg (Pernille) skulle hilse at sige, at giver man gulvet olie manuelt, er det ALLE TIDERS motion!
Først vaskes gulvet i trærens med et to-spande-system, så vandet med trærens ikke bliver snavset. Gulvet tørrer herefter et døgn. Så rulles olie på med en malerrulle på et areal på 3-5 kvm ad gangen og dette trækker i 15 min., hvor ny olie påføres, hvis tørre pletter viser sig. Nu kommer det hårde: Med en “pad” monteret på en dertil hørende dims, “masseres” olien nu ned i gulvet. 10-15 min. bruges på hvert 3-5 kvm’s areal – det er længe! – og der tørres herefter grundigt efter med rene bomuldsklude (det kunne f.eks. være gamle håndklæder klippet i stykker). Overfladen må ikke stå blank efter denne behandling. Nu skal gulvet så bare have lov at tørre et døgns tid og herefter kan møbler m.m. sættes ind; gangarealer kan dækkes med pap eller lignende, hvis man har behov for at gå på gulvet.
Brug i øvrigt handsker! Både trærens og olie er noget “værre noget” at få på hænderne
Så nåede vi også lidt i dag Pernille har luget gangstien bag huset adskillige gange – ligesom mange af vores andre jordstykker – og nu var det nok. Vi lagde fiberdug ud og kørte perlesten på…eller ærtesten er det vist, men lad nu det ligge!
Det korte af det lange er, at nu ser det pænt ud og er forhåbentlig nemmere at holde!
Et par glimt fra haven skal det også blive til. Der er lidt forskelligt, men I kan jo selv se
…Gule rødbeder, guldvalmuer i selskab med ananassalvie, salvie (“lady in red”), gulerødder, hjulkrone, en tomatplante fra naboen og en solsikke, der ikke var inviteret…men intet slår kirsebærhøsten i år; der er ingen billeder af kirsebærrene, for de er stort set spist, men de er STORE, næsten SORTE og smager FANTASTISK! Vi har høstet spandevis, men der er stadig lidt, så for de hurtige inviterer vi hermed på smagsprøver
Før kirsebærrene havde vi jordbær; ikke så mange som sidste år, men dem, vi havde, var super.
Hindbærrene, “Autumn Bliss”, er så småt på vej; de smager dejligt, så bærspiseriet vil ingen ende tage på Hyldelund…
I foråret hængte vi en uglekasse op på gavlen af vores hus. Vi havde hørt nogle ugler sidste år og tænkte, at det da kunne være sjovt, hvis de gad bo hos os.
Vi var nødt til, at sætte kassen på gavlen, da vores have ikke ligefrem vrimler med høje solide træer til den slags. Og uglerne havde da tilsyneladende heller ikke lyst til, at bo så tæt på os.
Det havde et par rovfugle dog! Først anede vi ikke, hvad det dog var for nogle, der pludselig dukkede op i vores have, men efter lidt godnat-læsning i den store fuglebog fandt vi ud af, at det var tårnfalke!
Ikke nok med, at der var to… nej, nej… der var faktisk 4 styks der alle sloges om, hvem der dog skulle have lov til, at bruge kassen.
Der var naturligvis en par der vandt og vi trippede spændt rundt og ventede… for havde de nu rent faktisk tænkt sig, at yngle så tæt på os? En dag sneg Michael sig op af en stige og stak kameraet ind… og se så lige, hvad der lå derinde!
Nu er ungerne efterhånden ret store… vi har kunne tælle til tre styks, hvoraf den ene er blevet skubbet ud af kassen og holder til i vores kirsebærtræ, mens de to andre kæmper om pladsen i den, efterhånden, forholdsvis lille kasse…
“Se mor… jeg kan næsten!”
De to i kassen har endnu ikke været på vingerne… de venter pænt på, at mor kommer med mus.
Lille Leopold har fundet vej fra stenbunken til kirsebærtræet.