Ny farve i stuen

Posted on

Det er længe siden der er sket noget her på bloggen, men det er dælme også længe siden vi sådan rigtigt har lavet noget på huset!

I denne weekend havde vi dog aftalt at komme i gang med ét af de mange projekter; nemlig projekt “ny stue”. Vi ønsker os meget nogle nye sofaer og en masse andre ting til stuen som aldrig rigtig er blevet som vi gerne ville have den.

Farven i de to stuer har været en brun nuance som er rigtig pæn, men som har en evne til at slå alt lys ihjel. Måske ikke lige det man har mest brug for på disse mørke vinteraftener.

Så i denne weekend fik vi så malet den “store” stue næsten hvid, så vi kan få glæde af lyset og endelig har en vægfarve der IKKE er samme farve som sofaen! Smiley

DSCF3776