Lidt spartlearbejde

Posted on

Vi kan ikke komme udenom den manglende færdiggørelse af bl.a. det, der skal blive vores soveværelse. I dag begyndte vi lidt.

DSCF3007

Vi startede med at spartle denne skråvæg, fordi der skal sættes en væg op her. Så får vi et lille pulterkammer med plads til alt det, andre sætter på loftet.

Nu må vi se, hvornår resten af rummet står for tur :)


2009 – året med de gode projekter OG afslapning

Posted on

2009 blev året, hvor vi fik trappe i og rykkede soveafdelingen ovenpå – hvilken befrielse at få hele stueetagen, som den var tænkt. Det blev også året, hvor haven kom til sin ret og vi for alvor fik høstet, som vi havde sået.

Fra august er der ikke længere flere indlæg på bloggen. Det er ikke fordi vi ikke laver noget, men et kig på vores billedarkiv fortæller, at vi har tilbragt meget tid i skoven og sammen med venner og familie. Det har ikke været relevant at blogge om her, men tiden er brugt godt :)

Herunder er et lille sammendrag af de manglende måneder:

22. august: Michael klipper hæk…det blev gjort af mange omgange og vi blev desværre ikke helt færdige…

DSCF2773

26. september: Vi har opholdt os meget i haven og nydt dyrelivet og den friske luft…Dette er en hvepse-edderkop, som efter sigende skulle lave et sik-sak-mønster i yderkanten af sit spind!

DSCF2803

6.oktober: Vi har haft en del solsikker rundt om i haven som fuglene har sået. Vi har ladet dem stå, og sammen med frø fra mange andre planter, ligger de stribede kerner nu og venter på at blive sået til foråret.

DSCF2823

31. oktober: En aktivitet som optager hele familien er bagning. Her er det pølsehorn, der er gang i.

 DSCF2893

29. november: 1. søndag i advent er hvert år den dag, hvor det bliver jul på Hyldelund. Vi laver dekorationer og pynter op, og dem, som kommer på besøg, får hjemmebagte æbleskiver og hvad der ellers måtte være overskud til at lave.

IMG_3150

20. december: Fuglene skal have det godt, når det er koldt. Udenfor køkkenvinduet har vi stablet birkestammer og en gammel æblestub op, og her fodres fuglene.

 DSCF2910

31. december: Her sidder vi så og kigger tilbage, mens vi fordøjer retten nedenfor! Hjortemørbrad med svampesovs, flødekartoffel-variation med ost, sovs/dip af blåbær, rødvin, chokolade og hindbæreddike som de mest specielle ingredienser. Hertil dampede broccoli og jordskokker. Desserten var i øvrigt nøddemarengs med friske pærer og ingefærflødeskum…men den nåede vi ikke at tage et billede af :)

DSCF2943

Vi lover ikke noget for 2010! Pernille har allerede masser af planer, Michael og Tilde vil vist bare slappe af. Lad os se, hvordan det går…Rigtig godt nytår :)


Børneværelset færdigt – jo, sgu’!

Posted on

Denne weekend blev Tildes værelse færdigt. Gulvtæppet, som er et fladvævet uldtæppe fra Tæppeland, blev lagt lørdag morgen. Det har vi ikke prøvet før, men det var heldigvis ikke svært. Da tæppet er af uld, skal det enten tapes eller limes fast i kanten ellers krymper det nemlig. Det var heldigvis heller ikke svært :)

DSCF2405

Pernille har malet blomster på væggen, som der jo skal være på et rigtigt pigeværelse (!)…de har bare stået og ventet på at blive “plantet” i fodlisten! De er sørme også kommet på, fodlisterne, og det samme er gerigterne om døren. Vindueskarmen er skåret, slebet, grundet og malet første gang, så når den har fået en gang maling mere, kan den også komme på.

DSCF2407

Endelig er gardinet også syet, blot skal gardinstang og bundvægt (det er et foldegardin) lige skæres i rigtig længde. Stof og samlesæt til gardinet er i øvrigt købt i Stof 2000 – det er SÅ nemt, hvis man har set en symaskine før. Det er en meget billig løsning, hvis ens vinduer ikke har standard-mål.

DSCF2409

 Hurra, nu kan Tilde snart flytte ind :)


Så er vi lige på trapperne…trappen… :)

Posted on

Vi har ventet og ventet med at bestille trappen, for vi skulle jo være så klar ovenpå som muligt. Nu er trappen endelig kommet, og vi har været så spændte; for tænkt nu, hvis den ikke passede i trappehullet, hvad nu, hvis de havde sat forkerte trin på, eller at de olierede egetræstrin bare ikke havde samme farve som vores gulv!?

Montøren fra GS Trapper kom kl. 9.00 til morgen og sammen fik han og Michael trappen bakset på plads og sat fast. Ca. 11.30 sendte Michael manden “hjem”, for selv at kaste sig over balustre, håndlister m.m.

Selvfølgelg er vi ikke helt færdige, men her er i hvert fald billeder af dagens fremskridt; billeder, som desuden viser, at trappen er perfekt… det synes vi i hvert fald :)

DSCF2350_rettet

DSCF2357_rettet

DSCF2358_rettet

DSCF2361_rettet

DSCF2363_rettet

DSCF2369_rettet


Hul til trappen

Posted on

I weekenden stod den på “hul i loftet”, for trappen kommer i næste uge – og det gør gulvtæppet til 1.salen i øvrigt også.

Først skulle lemmen ud og herefter var det lidt af et omvendt puslespil at få resten skåret ud uden at enten loft eller Michael faldt ned og lavede hakker i trægulvet! :)

DSCF2315_rettet

DSCF2317_rettet

DSCF2318_rettet

Nu er der så et kæmpe hul i loftet, lidt køligere i køkkenet og en lidt anden akustik :) Det bliver spændende at få trappe og gulvtæppe leveret i næste uge.


1.salens rum…snart med døre!

Posted on

Ja, dette må jo så være årets første indlæg :) Og det er heldigvis et godt et af slagsen!

Alrummet er færdigmalet, Tildes kommende værelse males færdigt i morgen, ventilationen er på plads og strømmen er klar til at blive sluttet til inden så længe. Lige nu står Michael og knokler med karme…

DSCF2269_rettet

…så vi kan få sat døre i til de rum, der endnu ikke er færdige, for så kan vi nemlig flytte soveafdelingen op ovenpå – alrummet, hvor trappen kommer op, er heldigvis stort nok til at rumme dobbeltsengen og Tilde skal da også snart have lov at have sit eget…det er vi mange der glæder os til! :)

DSCF2271_rettet

Her et kig ind i Tildes værelse fra “trappen”.


Vi er her stadig…midt i rodet :)

Posted on

Ja, nu er det jo efterhånden år og dag siden vi sidst skrev. Vi er ikke blevet væk. Vi har ikke givet op og har forladt skuden. Men vi er trætte og også lidt stressede. Der svæver en deadline over vore hoveder – nærmere bestemt 1. oktober, hvor vi gerne skulle have huset bedømt og lånet helt på plads – og vi har alle bolde i luften på én gang.

Det er fristende her at opliste alt det, vi mangler, for at få et overblik, men det er uhyre uinteressant. Derfor skal I bare vide, at selvom ukrudtet står i en kæmpes knæhøjde, der ligger fire døre i stuen og vi ikke er klar til at få sat trappen op, som kommer i næste uge, så er der nu efter et år endelig malet loftsbjælker og vindueskarme! Ja, det kan de ammende i familien i hvert fald glæde sig over – det er død-træls at glo på en klatmalet bjælke i længden!

Ovenpå er der nu styr på rumopdelingen og samtlige vægge er også næsten lukkede. Der er så småt begyndt på spartling, bl.a. i Tildes værelse – tak Maja :)

Michael har i dag malet en god del af de små “helligdage” vi havde udenfor på huset, der er lagt lidt flere sten på terrassen, og de to bede foran huset er nyligt luget, og der er kommet busk og blomst!

Det er småt med billeder, men et par stykker skal I da have…der kommer nok lidt flere til inden længe :)

OG: Al hjælp er velkommen…om det så bare er aftensmad en dag ;)

DSCF1968
Mor Jytte var og hjælpe med bjælkerne, stolpen og vindueskarmene. Det er SÅ fint nu :)

IMG_2058
Vi er nået lidt længere med kvisten end billedet viser, men dette var det billede der var! Men altså kvisten!

IMG_2079
“Åh jo, det er rigtig nok: Her ude på landet trækker vi hønsene ned om ørerne, når det er koldt…siger mor…”



Klar til endnu en etape

Posted on

Så er vi på vej til at kaste os ud i næste etape; hen over sommeren skal 1. salen bygges færdig, haven skal anlægges med terrasse, indkørsel mm. og så skal vi samtidig lære at være forældre.

Michael har sagt sit job op her pr. 1. april og efter at have konsulteret banken er vi blevet enige om, at de næste 4 måneder skal stå i husbyggeriets tegn istedet for et fuldtids-arbejde.

Vi har bestilt anlægsgartner til at komme og stubfræse de ca. 30 stubbe der står tilbage efter motorsavsmassakren på de mange små-træer rundt omkring i haven. Desuden kommer han også og graver ud til terrasse, indkørsel mm. rundt om huset, så vi selv kan komme igang med at lægge Herregårdssten og perlesten.

Desuden er der bestilt isolering og materialer til at påbegynde færdiggørelsen af 1. salen. Det bliver en stor mundfuld, men der er så også 4 måneder på fuld tid til at klare opgaven… det skal nok gå!

Vi glæder os rigtig meget til at tage 1. salen i brug. Der skal indrettes børneværelser, badeværelse, alrum og ikke mindst et rigtig soveværelser, så vi kan få frigjort den ene stue som i dag tjener det formål.

Der bliver meget snart noget kigge på og så skal i nok få billeder.