Gæt en sommerfugl
11. maj 2010Kartofler og solsikker
2. maj 2010Tilde og Michael har i dag lagt kartofler og så skulle vi lige prøve at så en række af de solsikker Tilde har fået af Farmor.
Vi har forspiret 4 forskellige sorter af kartofler; Raja, Marabel, Æggeblomme og Sofia, alle økologiske. De to førstnævnte er fra Skiftekær på Tåsinge og de to andre er købt i Den Økologiske Have i Odder.
Sofia har fået et højbed for sig selv og de tre andre er lagt i “marken” bagerst i haven. Vi har sidst i marts fræset et stykke mere på, hvor kartoflerne passende kan få lov at løsne jorden denne første sæson. Næste sæson skal der dog være noget andet, da der ellers er risiko for smælderlarver i kartoflerne, men vi har planlagt et 4-årigt sædskifte, så det skulle kunne fungere.
Så nu venter vi bare på sol og varme.
Væk med de store sten
16. april 2010Påskeharen
28. marts 2010Kompostkasser og mere urtehave
25. marts 2010Vintermånederne skulle være gået med indvendig færdiggørelse…det er ikke blevet til så meget.
Nu er turen til gengæld kommet til haven, for vi har valgt at fokusere på at dyrke selv. Klart en mærkelig prioritering i forhold til tiden og de opgaver vi i øvrigt står overfor, men eftersom det er hele idéen med den store have, så giver det meget god mening
Vi har besluttet at fræse lidt mere af græsplænen op i forlængelse af den nuværende “mark” vi har ved kirsebærtræet. Vi vil have mere dyrkningsareal og også plads til 4-årigt sædskifte.
Vi har også brug for god næring og har snakket og snakket om kompostkasser.
I dag gik Michael så i gang med maskinerne; fræser, motorsav og skruemaskine:
Nu er der rigtig klar til ALLE afgrøderne + resterne af dem til kompostkassen
Lidt spartlearbejde
4. marts 2010Vi kan ikke komme udenom den manglende færdiggørelse af bl.a. det, der skal blive vores soveværelse. I dag begyndte vi lidt.
Vi startede med at spartle denne skråvæg, fordi der skal sættes en væg op her. Så får vi et lille pulterkammer med plads til alt det, andre sætter på loftet.
Nu må vi se, hvornår resten af rummet står for tur
2009 – året med de gode projekter OG afslapning
31. december 20092009 blev året, hvor vi fik trappe i og rykkede soveafdelingen ovenpå – hvilken befrielse at få hele stueetagen, som den var tænkt. Det blev også året, hvor haven kom til sin ret og vi for alvor fik høstet, som vi havde sået.
Fra august er der ikke længere flere indlæg på bloggen. Det er ikke fordi vi ikke laver noget, men et kig på vores billedarkiv fortæller, at vi har tilbragt meget tid i skoven og sammen med venner og familie. Det har ikke været relevant at blogge om her, men tiden er brugt godt
Herunder er et lille sammendrag af de manglende måneder:
22. august: Michael klipper hæk…det blev gjort af mange omgange og vi blev desværre ikke helt færdige…
26. september: Vi har opholdt os meget i haven og nydt dyrelivet og den friske luft…Dette er en hvepse-edderkop, som efter sigende skulle lave et sik-sak-mønster i yderkanten af sit spind!
6.oktober: Vi har haft en del solsikker rundt om i haven som fuglene har sået. Vi har ladet dem stå, og sammen med frø fra mange andre planter, ligger de stribede kerner nu og venter på at blive sået til foråret.
31. oktober: En aktivitet som optager hele familien er bagning. Her er det pølsehorn, der er gang i.
29. november: 1. søndag i advent er hvert år den dag, hvor det bliver jul på Hyldelund. Vi laver dekorationer og pynter op, og dem, som kommer på besøg, får hjemmebagte æbleskiver og hvad der ellers måtte være overskud til at lave.
20. december: Fuglene skal have det godt, når det er koldt. Udenfor køkkenvinduet har vi stablet birkestammer og en gammel æblestub op, og her fodres fuglene.
31. december: Her sidder vi så og kigger tilbage, mens vi fordøjer retten nedenfor! Hjortemørbrad med svampesovs, flødekartoffel-variation med ost, sovs/dip af blåbær, rødvin, chokolade og hindbæreddike som de mest specielle ingredienser. Hertil dampede broccoli og jordskokker. Desserten var i øvrigt nøddemarengs med friske pærer og ingefærflødeskum…men den nåede vi ikke at tage et billede af
Vi lover ikke noget for 2010! Pernille har allerede masser af planer, Michael og Tilde vil vist bare slappe af. Lad os se, hvordan det går…Rigtig godt nytår
Gule bønner; økologiske frø, selvfølgelig!
14. august 2009Ja, nu høster vi så bønner. Det er gule buskbønner, og indtil nu har vi blot beundret den virkelig hurtige vækst og de smukke lilla blomster.
I dag fik vi så kigget ekstra grundigt efter, og under alle bladene og blomsterne sad en masse færdige bønner. Så det blev lige til en skålfuld til aftensmaden.
I samme bed står salvien, “Lady in red”; den blev sat lidt sent og lignede ærlig talt noget katten havde slæbt ind, men se nu
�
(I mellemgrunden anes mynte i blomst og bagest selvsåede hjulkrone)
Frøene til stort set alt vi dyrker i urtehaven er købt i Den Økologiske Have i Odder. Indtil nu har det kun vist sig at være stærke, spire-ivrige frø, så det kan klart anbefales. Man kan handle på nettet, hvilket jo bare er fantastisk, blot mangler ofte billeder af deres varer. Se selv mere på www.ecogarden.dk
“Lady in red” er købt i Frøbutikken (www.froebutikken.dk), som også har virkelig mange fine frø og andre have-dimser
Høsten på Hyldelund
2. august 2009Vi er i fuld gang med at høste her på Hyldelund! Ja, nu lyder det selvfølgelig så voldsomt, men for os er det en stor ting, at kunne gå i haven og hente egne kartofler, gulerødder, rødbeder osv.
Her ser i Michael med kartofler samt stribede og orange rødbeder.
De orange rødbeder er rigtig gode. De farver ikke på samme måde som de almindelige røde gør og bliver ved med at smage af nye, friske rødbeder, selvom de er blevet lidt store…
Anlæg af græsplæne
28. juli 2009Lugeriet må have en ende! Så vi har nu endelig fået luget, revet, revet, revet og trumlet, vandet, revet igen OG sået græs på det ene af de to jordstykker, der skal udgøre vores forhave. Nu venter vi bare spændt på, at græsset kommer op; gerne før ukrudtet! Men nu ser vi
Michael og Tilde i fuld gang…stokrosen er blevet flyttet til bedre omgivelser
Lige et billede, der viser meget godt, hvad vi er oppe imod.
Jordstykket i forgrunden står for tur snarest